Vilkår for brug af Låneklar

Senest opdateret: 28. maj 2026

Disse brugervilkår (herefter “Vilkårene”) gælder mellem brugeren og Mutuum ApS, CVR 45330672, Kronprinsessegade 78, 1306 København K (“Mutuum”), når brugeren benytter appen og tjenesten Låneklar. Ved at oprette en konto eller bruge tjenesten accepterer brugeren Vilkårene.

1. Om Låneklar

Låneklar er et budget- og indsigtsværktøj udviklet af Mutuum ApS. Appen hjælper forbrugere med at få et overblik over deres økonomi, kategorisere forbrug og vurdere deres lånekapacitet til en eventuel boligfinansiering.

Mutuum er ikke en bank og udsteder ikke lån. Mutuum foretager ikke selvstændig kreditvurdering og indgår ikke kreditaftaler med brugeren. Eventuelle lånetilbud formidles gennem udvalgte finansielle samarbejdspartnere (kreditgivere) og kræver altid brugerens særskilte, udtrykkelige samtykke i appen, før Mutuum videresender oplysninger.

Mutuum er registreret som boligkreditformidler hos Finanstilsynet, FT-id 43076. Mutuum opbygger løbende samarbejder med danske kreditgivere. En opdateret oversigt over aktuelle samarbejdspartnere vil fremgå af appen og af mutuum.dk, så snart aftalerne er indgået.

Mutuum er ikke en uafhængig rådgiver. Når Mutuum formidler lån eller bankskifte, modtager Mutuum honorar fra den kreditgiver, brugeren vælger (se prislisten i pkt. 6.1). Det betyder, at Mutuums formidling kan være påvirket af kommercielle aftaler med Mutuums samarbejdspartnere, og at Mutuum ikke vurderer hele markedet på en uvildig basis. Ønsker brugeren en fuldstændig uafhængig vurdering, bør brugeren opsøge en uvildig økonomisk rådgiver, som brugeren selv betaler for.

2. Hvad Låneklar er – og ikke er

Beregninger, anbefalinger, lånekapacitet, månedlig fri værdi og lignende tal i appen er vejledende og baseret på brugerens egne oplysninger samt de transaktioner, Mutuum henter via PSD2. De udgør ikke et lånetilbud og er ikke en garanti for, at en kreditgiver vil tilbyde brugeren kredit på bestemte vilkår. Et endeligt tilbud gives altid af kreditgiveren efter en selvstændig kreditvurdering.

Bemærk: Lån koster penge. Brugerne bør tage stilling, før der indgås en låneaftale. Brugeren bør altid sammenholde de samlede omkostninger ved et lån (ÅOP), løbetid og sine egne økonomiske forhold, før der indgås en kreditaftale.

3. Krav til brugeren

For at oprette en konto og bruge Låneklar skal brugeren:

Brugeren må kun bruge tjenesten til egne forhold og ikke på vegne af andre, medmindre det er udtrykkeligt aftalt med Mutuum.

Særlige krav for låneansøgning: For at indsende en ansøgning om boliglån gennem Låneklar skal brugeren være fyldt 18 år og myndig. Det følger af aftaleloven, at mindreårige ikke kan binde sig til kreditaftaler. Brugere under 18 år kan frit benytte appens øvrige funktioner (budget, kategorisering, overblik og økonomisk læring), men kan ikke gennemføre en låneansøgning.

3.1 Fælles ansøgning (hovedansøger og medansøger)

Hvis brugeren søger boliglån sammen med en anden person, optræder de i tjenesten som hovedansøger og medansøger. Begge ansøgere skal være fyldt 18 år, opfylde de øvrige krav i punkt 3, oprette hver sin konto i Låneklar og hver især acceptere disse Vilkår samt give selvstændigt samtykke til behandling af personoplysninger og hentning af bankdata via PSD2.

Hovedansøgeren inviterer medansøgeren via e-mail eller link. Ansøgningen bliver først fælles, når medansøgeren har accepteret invitationen og afgivet sit samtykke. Hver ansøger kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage eller forlade den fælles ansøgning; ansøgningen fortsætter herefter som individuel ansøgning for hovedansøgeren.

4. Konto og login

Brugeren opretter en konto med sin e-mail/telefon og logger ind med engangskode ("magic link" / SMS-kode). Brugeren er ansvarlig for at holde sin e-mail/telefon sikret mod uautoriseret adgang.

Mistanke om misbrug af brugerens konto skal straks meddeles Mutuum på support@mutuum.dk.

5. Kobling til brugerens bank (PSD2)

Når brugeren forbinder en bankkonto, sker det via en PSD2-godkendt kontooplysningstjeneste (Open Banking). Forbindelsen er krypteret (TLS), og brugeren logger ind direkte hos sin bank på bankens egen sikre side.

Mutuum modtager, ser eller gemmer på intet tidspunkt brugerens bank-brugernavn, adgangskode eller MitID-kode. Mutuum modtager alene de kontooplysninger (saldo og transaktioner), som brugeren eksplicit giver samtykke til at dele via PSD2-tjenesten.

Banksamtykket varer i op til 180 dage og kan til enhver tid tilbagekaldes i appen eller hos brugerens egen bank. Tilbagekaldelse kan medføre, at dele af tjenesten ikke længere kan leveres.

6. Formidling af boligkredit

Hvis brugeren vælger at sende en låneforespørgsel til en kreditgiver via Låneklar, giver brugeren et særskilt og udtrykkeligt samtykke til, at Mutuum videresender de oplysninger, der er nødvendige for kreditgivers behandling af brugerens ansøgning.

Mutuum indhenter og udleverer den lovpligtige standardiserede europæiske forbrugerkreditinformation (ESIS) fra kreditgiveren forud for, at brugeren afgiver et bindende tilbud.

6.1 Vederlag

Brug af Låneklar er gratis for brugeren som forbruger. Mutuum modtager honorar fra den kreditgiver, brugeren måtte vælge at sende en ansøgning til. Honoraret påvirker hverken brugerens rente, brugerens omkostninger eller vilkårene i et eventuelt lånetilbud, og det udløses først, når brugeren selv aktivt vælger at sende en ansøgning eller gennemføre et bankskifte.

Honoraret følger nedenstående prisliste, som Mutuum afregner med kreditgiverne (samarbejdspartnerne):

PrisniveauYdelsePris (ex. moms)
A Tilgå låneansøgning 250 kr./emne
B Bankskifte, med eller uden lån > 1 mio. kr. 7.500 kr./kunde
C Bankskifte, lån < 1 mio. kr. 10.000 kr./kunde

Skulle Mutuum på et tidspunkt introducere betalbare funktioner direkte rettet mod forbrugere, vil prisen og betalingsbetingelserne fremgå tydeligt i appen, før brugeren forpligter sig.

7. Risikoinformation

8. Brugerens forpligtelser

Brugeren forpligter sig til:

9. Ansvarsbegrænsning og forsikring

Mutuum er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, dog med følgende begrænsninger i det omfang loven tillader det:

Professionel ansvarsforsikring. Mutuum har tegnet lovpligtig professionel ansvarsforsikring (Professional Indemnity) hos TPH Specialty ApS (CVR-nr. 32 47 07 42), Strandagervej 11, 2900 Hellerup, i samarbejde med Ryan Specialty Financial Lines, på vilkår PI-MI-02. Forsikringen dækker erstatningsansvar for formuetab, som Mutuum måtte påføre tredjemand ved uagtsomme handlinger eller undladelser i forbindelse med Mutuums rådgivning og tjenesteydelser. Den aktuelle dækningssum og selvrisiko fremgår af forsikringspolicen og kan oplyses på forespørgsel til support@mutuum.dk.

Intet i Vilkårene begrænser ansvar, der ikke kan begrænses efter dansk ufravigelig forbrugerbeskyttelse.

10. Immaterielle rettigheder

Låneklar, herunder navnet, varemærker, kildekode, design og databasestrukturer, tilhører Mutuum eller Mutuums licensgivere. Mutuum giver brugeren en personlig, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig ret til at bruge appen i overensstemmelse med Vilkårene.

11. Ændringer i tjenesten og Vilkårene

Mutuum kan ændre Vilkårene med rimeligt varsel, dog mindst 30 dage, ved e-mail eller besked i appen. Hvis brugeren ikke kan acceptere ændringerne, kan brugeren opsige aftalen og slette sin konto, før de træder i kraft.

Mutuum kan ændre, opdatere eller indstille funktioner i appen for at forbedre tjenesten eller af driftsmæssige, sikkerhedsmæssige eller juridiske årsager.

12. Opsigelse og sletning af konto

Brugeren kan til enhver tid opsige aftalen og slette sin konto i appen under Indstillinger → Slet konto eller via denne side. Mutuum kan opsige aftalen med 30 dages varsel, eller uden varsel ved væsentlig misligholdelse fra brugerens side.

Efter sletning behandles brugerens personoplysninger som beskrevet i Mutuums privatlivspolitik.

13. Klagevejledning

Er brugeren utilfreds, beder Mutuum om, at brugeren først kontakter Mutuum på support@mutuum.dk mrk. “Klage”. Mutuum besvarer klager hurtigst muligt og senest inden for 8 uger.

Får brugeren ikke medhold, kan brugeren indbringe klagen for:

14. Persondata

Mutuums behandling af brugerens personoplysninger er beskrevet i privatlivspolitikken, som udgør en integreret del af disse Vilkår.

15. Lovvalg og værneting

Vilkårene er underlagt dansk ret. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de almindelige danske domstole. Som forbruger har brugeren altid ret til at anlægge sag ved domstolen i sin egen hjemkommune, jf. retsplejeloven.

16. Kontakt

Mutuum ApS
CVR 45330672
Kronprinsessegade 78, 1306 København K
E-mail: support@mutuum.dk